Jeg aner ikke, hvorfra Ajax har fået sit navn. Altså, rengøringsmidlet Ajax. Men jeg kan lide det. Rengøringsmiddel er en af de ting, min mor altid gerne vil donere til mit lille kollegiehjem. Sådan sikrer hun sig, at jeg i hvert fald har muligheden for at gøre rent.
Og det blev der så i dag, og nu hvor køkkenet næsten skinner, det rene sengetøj dufter og hjemmet tager sig mærkbart kønnere ud, end det gjorde, da jeg stod op ved middagstid, kan jeg med god samvittighed læne mig tilbage og nyde synet af denne.
Det er en ventil. Personligt kalder jeg en dimmer.
Da jeg var yngre, ret meget yngre, og havde en mani med at æde papir, gik jeg nu og da og gnaskede på sådan nogle. De smagte godt nok ikke af noget som helst, til gengæld holdt de mærkbart længere end tyggegummi.
Lige netop denne ventil sidder nu på min cykel. Min stakkels cykel, der har gået så grueligt meget igennem og som, sidst den blev inspiceret af overmekanikeren, min kære fader, kun fik en påtale med på vejen indtil næste syn; den manglede en ventil.
Hvorfor jeg fandt ventilen på gulvet i dag, da jeg forsøgte at få styr på de mange, mange tomme sodavandsflasker, jeg går og samler til bunke af (light, selvfølgelig), det tør jeg slet ikke gætte på. Men den er i hvert fald tilbage på sin plads nu.
Men tilbage til Ajax. Ajax er en af de ting, jeg husker bedst fra min barndom. Jeg tror faktisk ikke, at familien nogensinde har brugt andet end Ajax til at gøre rent med. Selv har jeg givetvis forsøgt mig med diverse tarvelige kopiprodukter, efter jeg flyttede hjemmefra, men nu har mor sikret sig, at jeg de næste måneder gør rent med Ajax. Og tak for det.
Mikrobølgeovnen brummer, gulvet dufter af Ajax, og mit værelse er koldt som polarcirklen. Det er helt som at være hjemme igen.